Søm og jord – i hovedet!!!

I fredags var jeg i Jem & Fix. Helt alene. Ingen børn. Ingen baby. Ingen mand. Mor-tid…..i Jem & Fix!
Mine små fede fingre er ved at gå til over ikke at kunne komme ud og rode i jorden. Mit, til tider, snæversynede sind glæder sig som en ungpige, der har bestilt tid til at få plastik-patter, til at komme ud og røre, dufte, rive og idet hele taget opholde sig haven.
Så jeg har bestilt frø; chili, tomater, agurk og jeg skal komme efter dig. Jem & Fix blev dermed indtaget; 50 L så -og priklemuld skulle smækkes på skulderen og op til kassen.
På turen derop faldt jeg over sømafdelingen, den har altid fascineret mig: runde søm, firkantede søm, lange søm, sorte søm, stålsøm og stålsøm var præcis, hvad der landede i min venstre hånd. Hvorfor aner jeg ikke, men så har vi dem!
Oppe ved kassen står en flink, kvindelig ekspedient. Vi snakker lidt frem og tilbage om alle de kort, man faktisk har i sin pung. Bagved mig kommer en mand med favnen fuld af småting, som han får væltet op på disken, imens han siger: ‘Ja, jeg skulle nok have taget en kurv’. Jeg vender mig om, og denne mand er ganske nydelig, ca 45 år. Jeg siger så: ‘Det er jo derfor, du skal tage konen med sådan et sted her, så hun kan slæbe, sikkert som du gør, når hun shopper!’.
‘Kone???!!!!’, siger han så, imens han smågriner.
Jeg kan mærke, at jeg bliver lidt forlegen, og tøffer ud til bilen.
Da jeg er ved at køre, kommer manden ud, og går hen mod sin bil.
Jeg ruller vinduet ned, og siger :’Du må altså undskylde, hvis jeg stødte dig ved det, jeg sagde derinde?! Jeg kan jo altså ikke se på folk, at de er homoseksuelle!’. Og her sker der så noget i mandens ansigt, som nok bedst beskrives som forbløffelse!!! ‘Jamen……jeg er ikke….jeg….det er jeg altså IKKE!’
Teske til at grave mig ned med, anyone???
Note to self; tag ikke alene i Jem & Fix, man kommer hjem med alt for mange søm, man ikke har brug for!

Lørdag, ugens bedste dag….

Lørdag, ugens fedeste dag….

– Feberramt baby ✔️
– 36-årig med ondt i krop og hals ✔️
– Morgen + formiddag beriges af hysterisk 1,5-årig ✔️
– 1 stk søskendevogn bliver solgt til anden side på trods af klar aftale om besigtigelse og køb ✔️
– Ferielejlighed i Italien bliver pludselig meget dyrere ved bestilling ✔️
– Familie på 5 nu uden ferielejlighed i Italien ✔️
– Aflysning af middagsgæster pga 36-årigs dårligdomme ✔️
– 5-årig flipper ud over aflysning ✔️
– 5-årig bliver god igen efter lovning om kagebagning ✔️
– Kage bages ✔️
– 1,5-årig udstyret med bule og giga blåt mærke under højre øje pga tackling fra Trip Trap stol ✔️
– Rødvinsdrikkende 37-årig bliver sjov – synes han selv! ✔️
– Selvsamme sjove 37-årige kaster med is for at ramme 36-årig ✔️
– Vindue + vindueskarm + væg er dekoreret med vanilleis ✔️
– Sur 36-årig ✔️
– 36-årig trøstespiser kage ✔️
– Trøstespisning hjælper ikke ✔️
– 1 stk gigantisk rodet stue ✔️
– 36-årig forlader den synkende skude og dribler i seng kl 21.15 ✔️
….Lørdag, thanks for nothing!

Et blogindlæg om at lave en blog

I onsdags tog jeg tyren ved hornene, og brugte hele dagen på at få lavet en blog, en Facebookside og en Instagram-profil! Jeg syntes faktisk, det var den bedste valgte dag af alle; baby var yderst pirrelig og 5-årig var hjemme fra børnehave; snot FTW!

Hvor lang tid kunne det tage da?

”Vælg domæne”??? Huh??? Æhm…..køkkenet?

”Vælg webhotel”! Wåt? Må jeg selv bestemme om vi tager til Italien eller Spanien?

”Vælg CMS” – ahhhaaahaaa, den har de sgu da fået i den helt gal’ hals da, det hedder PMS, og nej, den går vi bare langt udenom!

”Vælg tema” – nu er jeg jo ikke landet på DR2 en lørdag aften, men okay, vi spicer dagen op med noget barnedåbstema!

’Nu er du allerede godt i gang’….aha! Ifølge hvem? Jeg anede kraftedderme da ikke engang, hvor jeg skulle skrive et indlæg henne. Eller hvordan jeg lavede en beskrivelse af bloggen! Nej, det her var fandengalemig over mit lig, så jeg måtte have supporter numero uno, Chrisser fra www. lameblog.dk, med på sidelinien, og så lykkedes det mig da at blive en tøddel klogere. Imens vi også lige fik vendt verdenssituationen på linie 1, så fik jeg designet en dåbskjole sammen med en syerske på linie 2, lavet hjemmeside på PC’ern og sørme om ikke baby syntes, at han skulle hænge i patten samtidig! Her er ingen smalle steder – bogstaveligt talt!

37-årig kom hjem med skrigeballon på 1,5 år, da vi nåede eftermiddag, så her oprandt en naturlig pause lissom.

Mutter her gik i køkkenet; der skulle kreeres et måltid af den luksuriøse slags; spaghetti med kødsauce. Imens jeg var godt i gang med løghakningen, kom 5 årig ud i køkkenet – der var problemer i stuen! ”Det  kan simpelthen ikke være rigtigt, at far må tænde for fjernsynet, når jeg sidder med iPad’en, så kan jeg jo ikke høøøøre noget! Jeg må heller ikke tænde iPad’en, når I ser fjernsyn, og så må far altså heller ikke tænde for fjersynet, når jeg spiller på iPad’en! MOR, du må sige noget, far hører ikke efter, når jeg siger det! Ellers bliver jeg GAAAAL!!”.  My lord, mon 5-årig ville overleve krisen?! Jeg måtte bruge 12 af mine sparsommelige skridt for at lande i stuen og udrede en af de værste kriser i nyere tid; denne gang til 5-årigs fordel.

Efter indtagelse af en helt udmærket kødsghetti (hawawaaaa, den var ny *rækketungesmiley* eller *SS* – du bestemmer helt selv) og putning af diverse afkom, så kunne jeg vende tilbage til æ blog.

”Hvis du skal bruge WordPress, så er det vigtigt, at du krydser af i PHP” (*kæmpe overraskelses smiley med måbende øjne og mund*)…..jeg havde trykket ’irrelevant’. Novra for en sammensmeltning i 36-årigs hoved – hvordan faen i hinduens turban skulle jeg få rettet det?? Jeg brugte så kun en ½ time på at undersøge sagen! Undervejs var jeg ved at miste samtlige hårstrå, og de få der var tilbage, var helt klart på vej over i et gråligt skær. Jeg fik fundet the magic word; ”SUPPORT!”. Elsker bare teknik….eller noget!

Fik sendt en mail, og de svarede så efter 10 min, at den…det…(aner stadig ikke, hvad det er) stod i ”PHP”, så ingen gris på glatis denne gang.

Så var der lort på det styr, og nu var det bare at komme i gang med alt det sjove. Facebooksiden var pies åf kæik, og Instagram ligeså.

Måske det er alderen, der trykker, men det her var satanrasme den største tekniske udfordring, jeg har stået overfor ganske længe, og jeg kan lige så godt sige det: jeg er ikke blevet en skid klogere!

Dejlig weekend til alle.

 

 

 

En bette hyggetur

Forleden satte mutter og 2 sønner på hhv. 5 og 0 år kurs mod city, nærmere Bruuns Galleri. Her skulle vi op med muldvarpen og spendere jyske dollar’ på svigermors fødselsdagsgave, og så miljøvenlige og næstekærlige vi er, så tog vi toget ind til byen.

5 årig fandt hurtigt den bedste plads; overfor en pænt beruset grønlænder! Og nej, jeg vil ikke hænges op på at være fordomsfuld, for hun VAR sgu grønlænder! Mutter tænkte, at den opgave klarede 5 årig fint selv, så jeg satte mig ned til vognen med en sovende baby.

En fin tur uden problemer! Den skulle føjes til hukommelsen, da det var første gang i årevis!

Første stop i det varme, tætpakkede center var Imerco;  svigermutter skulle have kopper fra Le Creuset. 5 årig fik lov til selv at gå rundt inde i butikken, men inden skrev han under på en ’Tro & Love erklæring’ om, at han ikke ville røre ved noget….som helst!!!

Kigge, lede, kigge….der var sgu ingen kopper!

Nå, hun kunne altid få en gennemsnitlig skål fra Kähler – mainstream var satmer vejen frem. Fik, med tungen lige i munden, manøvreret vognen rundt i musegangene i butikken, og da jeg nærmede mig afdelingen for mainstream, der stod 5 årig kraftedderme og flaksede rundt med skåle, lysestager og kopper som var han til audition som jonglør ved Benneweis!

Korfattet og meget pædagogisk fik jeg al fajance ud af hans favn, og vi fik valgt en skål….so far, so good.

Ad sti afsted i musegangene hen til kassen. ”Le Creuset? Nej da, det fører vi ikke, men du kan da prøve ovre i deres butik lige overfor!” Doooohh, kunne have gravet mig ned! Visa op, Visa ned og videre til næste fajance-forretning!

5 årig fik lov til at vælge 2 kopper, men han syntes jo også, at svigermutter skulle have både potter, pander og diverse stegesøer, og det tog lige 4-5 minutter at få ham væk fra den idé, og kun erstattet om ny idé om, at svigermor skulle have en halskæde i stedet.

Vi stod ved kassen og sludrede med ekspedienten, og 5 årig underholdte, som altid, med diverse anekdoter fra børnehaven. Pludselig lød sirenen…..baby var varm….baby havde sved på panden…baby måtte op! Op med baby, frem med Visa, ned med Visa, ud med baby, 5 årig i hælene og kursen var sat mod den anden ende af centeret; her ventede en ven af familien, vi ikke havde set længe, og som lige ville sige hej. Baby var ikke kun varm, baby var også sulten, og det eneste sted, der var plads var på en kendt juicebar. Denne ven af familien havde også en ven med, de er begge midt i 20’erne, og lad os bare smide dem i kategorien ’Nørder og kantede’, og denne juicebar var ”sgu for hipster til dem”!!!

”Nu skal I høre her, mother fuckers! Jeg har en skrigende baby, den baby skal have noget mad NU! Så jeg vil satmer skide på jeres anti-lort, og nu sætter I fandmer det ene ben foran det andet, og fiser ned og finder et bord!”…..sådan tænkte jeg, men fik pænt overtalt de to, i øvrigt meget søde, unge mennesker til at gå med, og jeg var sgu i godt humør, så the drinks was on me!

Det var hyggeligt, baby fik sin sult stillet og efter en halv time med 120dB’s musik i ørerne fik vi nok, og gik hvert til sit.

Nu gik turen til Bahne; ind i elevator og op; svigermor skulle jo have den halskæde. Der var 5 årig så ikke helt enig, for han var overbevist om, at hun ville blive glad for den nøddeknækker, han havde fundet! Suuuper, så manglede vi bare et skibsreb, og så kunne hun sgu da snildt bruge den kæmpe nøddeknækker som vedhæng!

Før vi nåede at stille os i kø, kom ordene ”jeg skal tisse” ud af 5 årig….

Ind i elevator og ned. Tisse…..ind i elevator og op.

Imens mutter liiige skulle se på børnetøj til 3 stk afkom, fornøjede 5 årig sig åbenbart på rulletrappen; ”se miiiiig”, råbte han, imens han kørte hele vejen op baglæns i siddende stilling, selvfølgelig med den obligatoriske håndværkerrøv til fuld skue!

Nu var mutter ved at få nok, så nøddeknækker og børnetøj op på disken, nye anekdoter fra 5 årig til hamrende sød ekspedient og Visa op, Visa ned. Sulten meldte sig – ind i elevator og ned. Vi landede på en sandwichbar, bestilte mad og satte os i et sofaområde i centeret, hvor vi snakkede om, at vi da faktisk trængte til is, når vi var færdige med vores mad. Og hvis vi nu valgte en øko-yoghurtis, så var vi jo også sunde…agtige.

Sandwich blev knaldet i ædespalten, og nu banedes vejen frem til is-butikken. Mutter var i himlen! 10 forskellige slags is og topping så langt øjet rækkede! Vi fyldte på, og der var is for 160 kr, dog minus 50%! Jøsses for en stædig hankat, det var sgu den dyreste is, jeg længe havde fået! Her havde Visa slet ikke lyst til at komme frem, men op kom det og sirligt puttet ned igen.

Uuhhhmmmm….lækker øko-yoghurtis der smagte af LORT! Surt og klamt og bare LORT! 5 årig meddelte, at det bare var den ringeste is, han nogensinde havde fået, og vi smed det meste ud. Det skar i mit jyske hjerte!

Nå, NU ville vi hjem så vi ringede efter privatchaufføren på 37, som fluks pakkede 1,5 årig ind i en strømpebuks og vinterjakke, og satte kurs efter os i midtbyen. Vi kunne så udnytte ventetiden med at springe ind i Matas, og finde noget creme til fødselaren.

Inde i biksen blev vi mødt af 400 kvinder med dufte og makeup i alle kroge og hjørner af krydderen. Der er varmt, meget varmt! Fandt en hel æske med cremer, og imens snoppet ekspedient pakkede cremeæske ind samtidig med hun holdt skarpt øje med 5 årig, der stod og afprøvede øjenskygger, så startede sirenen igen….baby kogte!

”Ja, så er det satme nu, du kommer op i gear, dame! Få så det bånd klistret på, og find noget plastik at smide den pakke i ASAP”…..tænkte jeg, men smilede venligt, imens jeg sendte hende et køligt blik! Visa op og Visa ned for sidste gang.

Sirenen stoppede, da vi kom væk fra parfumedunsten, og nu skulle vi bare med elevatoren op, ud på gaden og vupti så var vi på vej hjem – NOT!

Vi trykkede på knapperne på elevatoren, men lortet kunne kun køre ned. Jeg gik baglæns med vognen foran mig, og nu lukkede dørene….men 5 årig stod jo i elevatoren!!! Og nu kørte den sgu også!!!!

’Fuck fuck fuck’, var det eneste, jeg kunne tænkte!

Trykkede på knappen en milliard gange, og mine tanker fløj rundt i mit kaotiske hoved: Hvad hvis han gik ud af elevatoren? Blev kørt ned i parkeringskælderen? Blev kidnappet?? ”Pling”, elevatoren åbnede og der stod 5 årig, helt cool og stolt, han havde SELV kørt i elevator! Svedperlerne på mutters pande kunne anes, og iritationen var ved at dukke frem. Hen til information, her blev vi henstillet til elevatoren i den modsatte side af gangen.

Ind med os, og op….PÅ FUCKING 2. SAL! Ind med os igen, og nu begyndte mutter at blive pænt irriteret! Alle knapper blev trykket på, dørene lukkede, intet skete! Døre åbnede, knapper trykket på, intet skete! Op med døre, knapper trykket på, intet skete! Op med døre, helt op denne gang, trykke på knapper, intet skete! HVAD SAAAAATAAAAN?!

Hvordan helvede kom vi ud af det her hul? Mutter fik et klart moment: vi ringer efter hjælp, så knappen med en klokke på blev holdt inde i 10 sek. En venlig kvindestemme lød ”Hvad kan jeg hjælpe med?”. ”JA, du kan hjælpe os med at komme ud af den her latterlige elevator, for nu vil jeg FISFLØJTEMIG ud!”…..sagde jeg!

Så længe dørene kunne åbne, så kunne hun ikke hjælpe! Jeg takkede venligt for INGENTING. Ud af elevatoren og nu, NU sprang sveden ud af samtlige porer på min pande. Hen til næste elevator, ud med folk og halløjsa, der lukkede dørene foran næsen på os.

Trykke, trykke på den skide knap, og endelig kom den tomme elevator. Ind med os og ned….NEEEEJ, den kørte delundelynemig på 7.sal, bedre kendt som Amme-mafiaens offentlige opholdsstue. Der stod 700 mødre og gloede ind i elevatoren, og nej, der var ikke plads til flere, og jo, det kunne der måske have været, hvis vi havde rykket os lidt, men nej, det magtede jeg satmer ikke! Dørene lukk….fandme ind i æ hunds røv, om de ikke åbnede igen! En utålmodig mor ville også ned. ”Årh, styr dig amme-kælling, det her er sgu min elevator”….tænkte jeg (gudskelov)! Endelig nede, og ud UD i den friske luft. Så var det bare lige op ad vejen….nej! Bare nej! Der var spærret pga ombygning. Over vejen med en 5 årig, der sprang rundt som en hovedløs høne, og helt uden at blive kørt ned af de 40 cyklister, der kom spurtende, så landede vi på fortovet.

Op til bilen, og der sad 37 årig i sine pyjamasbukser og træsko!

”Hvis du så meget som bare overvejer, at jeg selv skal slå den barnevogn sammen, så kan du satmer godt få den hjerne på andre tanker, mester”….sagde jeg!

Så nu har hele Jægergårdsgade set min mand i træsko og hængerøv!

Alt i alt en herlig lille hyggetur….eller noget!